TSS - SMØRBLOMSTERNE
 
Vi har valgt at kalde børnene i ”Tidlig-SFO-Start” (TSS) for”Smørblomsterne”, da SFO = ”Smørhullet” en stor del af tiden vil være vores base. Således er de 2 aktiviteter navnemæssigt nært beslægtede – og farven gul signalerer tilmed lys, sommer, sol og varme, ja - så er holdningen klart tilkendegivet om, at ”Smørblomsterne” vil blive modtaget med åbne arme af alle på skolen.
 
De 3 måneder er et pædagogisk tilbud, som skal hjælpe børnene til en lempelig skolestart. Der vil foregå aktiviteter, der tilstræber at børnene lærer at indgå i sociale relationer og at de gennem leg udvilker interesse for tal og bogstaver og derigennem gør sig parate til skolegang.
 

Mål for den 3- måneders periode inden skolestart

  • At børnene får kendskab til skolen, Apotekerhuset, børnehaveklassen - at få skabt tryghed ved de fysiske rammer.
  • At børnene får skabt nye releationer til kommende klassekammerater og til personalet. - at få skabt en gruppeidentitet hos Smørblomsterne.
  • At børnene får mulighed for at udvikle og udfordre eget niveau både fysisk og mentalt.
 

Dagsforløb

06.30 –07.50  Fællespasning med øvrige SFO børn i Smørhullet.
07.50 – 13.30 Børnene er i Smørhullet (fredag 7.50-11.30).
13.30 –17.00  Fællespasning med øvrige SFO børn i Smørhullet (fredag 11.30-16.30).
 
Smørblomsterne vil stille og roligt blive en del af SFO, så det bliver en god og tryg oplevelse for de nye børn, at være i Smørhullet.
 

Ugeplan

Hver dag holdes morgensamling med Smørblomsterne - når alle børn er mødt - typisk kl. 08.45.
Der spises madpakker ca. kl. 11.15 hvortil børnene får tilbudt mælk og vand.
Kl.14.15-16.00 Vil børnene blive budt på frugt og vand i caféen
 
Gymnastiksalen vil blive benyttet, i det omfang det er muligt, til rytmik og bevægelseslege.
 
En dag om ugen deltager Smørblomsterne i morgensamlingen i Apotekerhuset sammen med indskolingen.
 
En dag om ugen går Smørblomsterne til sproglig opmærksomhed med børnehaveklasselederen i Apotekerhuset.
 
Herudover er der en fast ugentlig turdag.
 

Informationskole / hjem

Der bliver dagligt kort berettet om dagens forløb på Tabulex.
 
Der bliver afholdt forældre informationsmøde i Januar måned.
Herudover bliver forældre inviteret til en forældresamtale med personale fra Smørblomsterne før TSS start. Samtalen giver mulighed for, at forældre fortæller om deres barn, så SFO/skolen har den fornødne baggrundsviden inden børnene starter.
 
Der vil blive afholdt familieaften i april med fællesspisning, hvortil hver familie medbringer en ret til fælles ta’ selv bord. Her vil forældrene møde de øvrige børn og forældre og der vil være mulighed for at vælge repræsentanter til SFO´s forældreråd.
 
Sidst på skoleåret vil der igen være en skole/hjem samtale. Ved disse samtaler gives en tilbagemelding på det forløb, det enkelte barn har gennemgået og der vil, i samarbejde mellem SFO og forældre, blive lavet nye mål for barnet.
 

Om at aflevere og hente

Vi er meget opmærksomme på, at der skal være tryghed og nærvær, når man afleverer sit barn om morgenen. Et vellykket ”farvel” til mor og far og ”goddag” til skolen har stor betydning for børn og voksnes oplevelse af resten af dagen.
 
Ligeledes er det vigtigt at få afsluttet dagen i Smørhullet på en god måde. Det betyder, at man henter sit barn, gør barnet sig færdig, ryder op og siger ”farvel” til personalet inden man går hjem.
 
Både morgen og eftermiddag er der mulighed for en hurtig snak, hvis der er brug for det. Hvis der skulle opstå behov for længere samtaler, skal der aftales et møde.
 

Om at være ude på skolens område

Det er vigtigt for os, at forældre og børn bliver trygge ved omgivelserne. Vi er opmærksomme på, at det er en stor omvæltning at komme fra en børnehave, hvor der er hegn om legepladsen, til en skolegård, hvor der er fri adgang til/fra gaden.
 
Smørblomsterne er ved at gøre sig klar til at blive skolebørn, og de skal lære, at der ikke er voksne, der ”vogter” over dem hele tiden. De skal lære at holde aftaler om, hvor man må gå til, og hvor man ikke må være. De skal lære, hvor de henter hjælp, hvis de får brug for det.
 
Det forventer vi selvfølgelig ikke, at de kan fra første dag. Men det er noget, der i starten vil blive brugt tid på, at tale med børnene om. I starten vil der altid være en voksen med børnene, når de er ude at lege.
 
Personalet der er tilknyttet Smørblomsten
Vil være det samme personale som er tilknyttet SFO. Der vil herudover blive ansat personale til at dække normeringen i de 3. Mdr.
 

Praktiskeoplysninger

  • Der skal gives besked senest samme morgen og inden kl. 8.00, hvis barnet ikke kommer i Smørhullet den dag.
  • Børnene skal have en madpakke med. Skolen giver mælk. (hvis andet drikkelse ønskes, medbringer man selv).
  • Det vil være en god ide at give børnene lidt supplement med til caféen om eftermiddagen, evt. i form at et stykke brød eller lignende.
  • Der skal altid være regntøj,gummistøvler, skiftetøj og indesko i børnenes garderobe. - Skriv navn i!
 
 
Betaling
 
Betalingenforegår i 3 rater, som dækker alle hverdage i perioden 1. april – 30. juni.
 
Prisen pr.rate er kl. 2.550,- (2017)
 
Pasning i sommerferien er muligt i ugerne 27, 28 og 32.
 
Det koster kr. 110,00 for en feriepasningsdag. (uge 27, 28 og 32 er ferie-betalingsdage for "Smørblomsterne").
 

Telefon

Smørhullet og Smørblomsten har fælles tlf.nr. 54 85 80 16 -1