Ankomst og afhentning:

Når børnene får fri fra skole, skal de gå i SFO og taste sig ind eller hjem på den interaktive skærm

Børnene skal registrere sig og taste, hvor de befinder sig i SFO. Dette gør det nemmere for børn, forældre og personalet at finde børnene. Det er barnets ansvar, at få tastet sig rigtigt på skærmen i SFO.

Når børnene bliver afhentet, forventer vi, at forældrene giver sig den tid, det tager for barnet at få afsluttet dagen på en god måde. Det er sjældent børnene sidder og venter på, at far eller mor kommer. Børnene er oftest i gang med noget, som måske lige skal afvikles. Inden børnene går hjem, er det vigtigt, at de rydder op efter sig – både inde som ude, samt at børnene husker at sige farvel og taste sig hjem.

 

Gode råd:

  • Det vil være en god ide at give børnene lidt supplement til caféen med, evt. et stykke knækbrød eller lignende.
  • Der skal altid være indesko og skiftetøj i børnenes garderobe.
    Husk at skriv navn i.
  • Der skal være regntøj og gummistøvler på skolen. Husk at skrive navn i.

 

Beskeder:

Kommunikationen foregår for det meste via Tabulex og skolens intranet. Det er her der vil blive sendt besked vedr. arrangementer m.m.

 

Beskeder til SFO Enkle beskeder gives via – SFO-tabulex. Det er her, der skal oprettes tilladelser og aftaler, hvis barnet holder fri, er syg, skal sendes af sted til fritidsaktiviteter, selv må bestemme, eller skal med et andet barn hjem. Beskeder, der ønskes besvaret skal sendes via skoleintra til kontaktpædagog eller SFO-leder. 

Børn der går i 0. og 1. klasse skal altid afleveres og hentes af en voksen. 

Personalet i SFO vil, i det omfang det er muligt, være behjælplige med at børnene lærer at overholde deres aftaler.

Da nærvær og samvær med børnene omkring aktiviteter har første prioritet, vil det, at skulle sende børn afsted, huske aftaler m.m. have anden prioritet. Man har som forælder altid ansvaret for at ens barn kommer til og fra skole/SFO og at ens barn lærer at huske og at overholde sine aftaler.