Indledning og definition af mobning:

 Alle børn har ret til en tryg skolegang. En tryg skolegang skabes bl.a. ved, at børnene gennem deres skolegang får redskaber til at kunne håndtere de konflikter de havner i. Det betyder ikke, at alle sten er fjernet fra barnets vej. Hvor der er mere end en person til stede, vil der af og til opstå konflikter. Det er ikke negativt i sig selv. Konflikter er med til at modne børn, lære dem at sige fra, give dem standpunkter og gøre dem kapable til at begå sig i de voksnes verden, når den dag kommer – kort sagt er konflikter med til at udvikle robusthed. Konflikter bunder ofte i misforståelser. Uanset om det er tilfældet eller ej, er det vigtigt at lære at kunne sætte ord på, lytte aktivt og aflæse mimik og kropssprog for at kunne løse en konflikt. Mobning er et uhåndterbart problem for den, der bliver ramt af det, og kan ifølge den norske specialist på området, professor i psykologi Dan Olweus, defineres på følgende måde:  ”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer”. Helle Rabøl Hansen Antimobbekonsulent fra ”Projekt Mobbeland” har følgende definition: ”Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være”. Det er altså ikke mobning, når man af og til føler sig drillet, eller fordi man en dag har været i konflikt med en anden eller er blevet verbalt eller fysisk generet. Det er situationer, der uundgåeligt vil opstå af og til. Men i situationer, hvor der er mobning involveret, er der brug for ekstra og omgående hjælp!

Forebyggende:

  • Vi griber altid ind, når vi ser en uacceptabel handling. 
  • Vi viser tydeligt, at vi ikke accepterer mobning, og vi handler, hvis vi oplever det. 
  • Vi skaber tillid lærer/pædagog-elev.   
  • Vi observerer og viser opmærksomhed. 
  • Vi informerer hinanden – samtaler med kolleger og deler observationer.     
  • Vi har et tæt samarbejde mellem SFO-skole-hjem.
  • Vi holder ekstra møder mellem skole-hjem ved behov.
  • Vi undersøger den enkelte elevs og klassens trivsel gennem elevspørgeskemaer samt via trivselsundersøgelsen ”Klassetrivsel.dk”.
  • Vi har samtaler på klassen, og for at sikre en god skolestart har skole/SFO fælles klassemøder 0.-3. kl.
  • Vi arbejder med sociale emner efter behov
  • Vi arbejder ud fra skolens trivselsplan, som også indgår i klasselærernes årsfagplaner.
  • Elevens trivsel indgår altid på skole-hjem samtaler samt ved årets elevsamtaler (lærer/kontaktpædagog-elev)

 

INDGRIBEN

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere børn/elever?

Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?

 

  • Skolen sikrer, at der bliver gennemført en samtale med den/de børn/elever, det drejer sig om, og at der indledes en dialog med hjemmet.
  • Skolen orienterer pædagogerne/klassens lærere, fritidsordningen, ledelsen, forældre.
  • Problemet tages op i klasseteamet.
  • Der udarbejdes en handlingsplan/strategi. Der evalueres efter en aftalt periode.

 

For de direkte involverede?

  • Der arrangeres samtale mellem offer/mobber, evt. inddrages forældre
  • Der anvises ideer til ændring af adfærd/normer/roller og nye handlemuligheder til de involverede.
  • Der iværksættes aktiviteter/arrangementer, der styrker fællesskabet (øger kendskabet til hinanden).
  • Der iværksættes aktiviteter/arrangementer, der styrker de passive tilskuere i klassen/gruppen til at sige fra over for mobning.

 

I tilfælde hvor ovenstående ikke løser problemet indkaldes forældre til de berørte elever til møde med ledelse og klasselærer. Ledelsen tager ansvaret for indsatsen mod mobning og sanktioner, og forholdsregler sættes ind. Hvis mobber trods alle indsatser ikke formår at ændre sin opførsel, kan det medføre udskrivning af skolen.