Skolens grundholdning

Eleverne forberedes til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt at udvikle og styrke deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder via deres skolegang.

Via skolens målsætning, trivselpolitik og værdigrundlag, som findes på skolens hjemmeside, er der en åben indsigt i skolens formuleringer af grundholdninger og værdier.

I dagligdagen på skolen lægges der i forbindelse med frihed og folkestyre vægt på, at eleverne accepterer og respekterer hinanden, har en god omgangstone, udvikler tolerance og indlevelsesevne, tager medansvar for egen læring og oplever undervisningen og dagligdagen som holdningsdannende og kulturbærende.

Skolens prioritering af at bibeholde en optimal klassekvotient betyder, at der er større mulighed for at skabe nærhed og tillid mellem elev og lærer og elevernes indbyrdes. Således kan den enkelte elevs potentiale og ressourcer hurtigere afdækkes og dermed styrkes og udvikles optimalt inden for fællesskabets rammer i respekt og med omsorg for den enkelte og helheden i klassen og på skolen.

Vi er en faglig skole. For at faglighed har en grobund at vokse i er det vigtigt at være tryg. Tryghed skabes ved at man tør være sig selv, have respekt for andres valg og selv turde stå ved sine. Det er i orden at være anderledes, så længe det ikke påvirker fællesskabet negativt.

 

Mål og intentioner med undervisningen

Skolen følger Fælles mål i alle fag. Implicit i disse er der en forventning om en dannelse af eleverne, der åbner deres øjne for, at vi alle er en del af et samfund og hvilke normer og rammer, der findes deri. Dette sker via en undervisning i respekt for friheds- og menneskerettigheder og ligeværd.

Skolen gør en stor og målrettet indsats for, at eleverne opnår empati og forståelse for hinanden –både i deres stamklasser og parallelklasser, men også på tværs af årgangene.

I indskolingen er eleverne i p-fag blandet på tværs af 0.-2. klasse 8 lektioner om ugen, og ofte blandes klasserne på tværs af årgange i skolens afdelingsuger, hvor det daglige skema brydes op.

Som en fast tradition har skolen hvert år en temabaseret skoleuge, hvor undervisningen foregår på blandede hold af elever fra 1.-8. klasse.

Eleverne lærer at tage hensyn til hinanden og de forskelligheder som alle elever har, det være sig både fagligt som personligt/socialt.

 

Det faglige stof/indholdet i undervisningen

Via det faglige stof i undervisningen i både de humanistiske, naturfalige samt praktiske/musiske fag bliver eleverne forberedt til frihed og folkestyre. Frihed kontra ansvar, Grundloven og EU konventionen er blot enkelt eksempler herpå.

Frihed kontra ansvar

Helt overordnet har eleverne et medansvar for egen læring. Undervisningen og måden den foregår på følger en progression, der gør, at eleverne gradvist lærer at tage ansvar og blive selvstændige i forhold til egen læring og adfærd. Det er vigtigt, at de lærer at respektere hinanden og de forskelligheder de har. Slutmål og eksamener kræver, at eleverne kan respektere rammerne i par- og gruppearbejde.

Formel undervisning i frihed kontra ansvar ligger implicit i bl.a. de naturvidenskabelige fag i forhold til ressourcer og bæredygtighed, og  i de humanistiske fag undervises der bl.a. i kristendom og samfundsfag i henholdsvis religionernes samt ideologiernes syn på begreberne frihed kontra ansvar.

Grundloven

Kendskab til grundloven samt dens betydning, både historisk samt som nutidigt fundament for vores samfund er fagligt inkluderet i både historie, samfundsfag samt litteraturundervisningen i danskfaget. Derudover bliver der undervist i demokrati, hvad det er og hvad det betyder på alle klassetrin.

EU konventionen

Fagligt er EU konventionen indeholdt i bl.a. konventioner og mål i geografi samt litteraturhistorie i dansk. Allerede fra indskolingen bliver der undervist i ligeværd og børns vilkår.

 

Læreren og undervisningsformerne (pædagogik/didaktik) i undervisningen

Lærerens rolle i samværet med eleverne er af stor betydning, og nedenstående områder er blot et lille udpluk af flere områder, som viser, skolens bevidsthed omkring lærerens rolle som formidler af demokratisk undervisning og som rollemodel for demokratsik adfærd.

Diskrimination

Skolen rummmer elever med forskellig etnisk baggrund samt religiøsitet, og vi er åbne for at tale om forskellige religioner og traditioner fra forskellige kulturer. (Hvilket også fremgår af vores værdigrundlag.)

Lighed mellem kønnene

Undervisningen respekterer lighed mellem kønnene. Ved optagelse i klasserne tilstræber vi en ligevægt mellem drenge og piger, da vi er af den opfattelse, at det giver de bedst fungerende klasser. Eleverne er kun kønsopdelt, når det er af hensyn til deres tarv som fx badesituation efter idræt.

Forpligtigende fællesskab

Læreren fremmer via sin klasserumsledelse og undervisningsformer som gruppearbejde og elev-elev feedback, at hver elev oplever sig selv som en vigtig del af et forpligtigende fællesskab, hvor samarbejde, engagement, ansvar og tolerance er vigtige ingredienser. Denne oplevelse hos eleven bliver forstærket af de klassemøder og dannende samtaler, der er på klassen med klasselærer og/eller kontaktpædagog i løbet af elevens skolegang.

Af eksempler på fag og forløb, som i høj grad bidrager til at eleverne udvikler deres samarbejdsevner, kan nævnes idræt,  hvor eleverne erfarer, at det ikke kun handler om individuelle præstationer, projektarbejde i både de naturvidenskabelige, humanistiske, kreative samt praktiske fag, indskolingens årlige drama- og teaterforløb og skolens fælles skoleuge.

Ligeværdighed

På samtlige klassetrin bliver der praktiseret og undervist i ligeværdighed. Det sker gennem træning i debatformer, strukturerede modeller til feedback og klasserumsledelse. Eleverne lærer at ”vente på tur”, række hånden op, være tålmodige på at lytte på andres meninger, sige noget relevant for den drøftelse som foregår samt kunne anskue en sag fra flere sider. Indskolingen arbejder hvert år en uge med  emnet ”Tal ordentligt”, hvor eleverne med hjælp fra lærere og pædagoger får mulighed for at tilegne sig konfliktløsningsmetoder.

 

Eleverne og arbejdsformerne i undervisningen

Eleverne har en medbestemmelse på indholdet af undervisningen dog indenfor rammer sat af læreren. Fælles mål er den yderste ramme, og det er læreren og skolens ansvar, at fagets mål bliver nået. Ganske naturligt bliver graden af medbestemmelse større, jo ældre børnene bliver. Det er skolens opgave at træne eleverne til, at de gradvist bliver modne nok til at kunne øge graden af deres indflydelse.

Følgende er eksempler på elevindflydelse hentet fra skolens hverdag:

  • Tysk: Efter grundig lærergennemgang af indlæringsmetoder af læreren kan eleverne frit vælge mellem disse ved indstudering af nyt stof.
  • Matematik : Udfra udleverede problemstillinger vælger eleverne selv løsninger. De opbygger formler og eksempler på regneregler i selvlavede matematiske opslagsværker.
  • Dansk: Ved arbejdet med avis-genren på mellemtrinnet bliver nyhedsartiklen og anmeldelsen som genrer gennemgået. I begge genrer afleverer eleverne et skriftligt produkt om et selvvalgt emne. 
  • Billedkunst: Som led i elevernes produktfremstilling vælger eleverne selv, hvikle metoder de ønsker at arbejde med inden for et gennemgået tema.
  • Musik : I arbejdet med elevernes musikudøvelse og musikforståelse vælger eleverne sev inden for et overordnet tema hvilket musikstykke de ønsker at arbejde med.
  • Samfundsfag: Klassediskussioner og undersøgelser om aktuelle emner.

Eleverne lærer i løbet af deres skolegang projektbaseret arbejde og graden af medindflydelse i denne arbejdsform er ganske betydelig.

Der gives plads til, at eleverne kan give udtryk for holdninger og ideer i alle fagene uden at være bange for at være uenig med læreren eller de andre elever. Et godt eksempel på dette er, når elever i danskfaget vurderer og perspektiverer.

   Vi lever i et demokratisk samfund, hvor det er flertallet, der bestemmer. Samtidig er det dog vigtigt, også selv om man tilhører det bestemmende flertal, at kunne respektere og tilgodese mindretallet. Et eksempel på dette er fair play princippet i idræt.

 

Organiseringen af undervisningen

Via de mange parallellagte fagtimer på de forskellige klassetrin gives eleverne dagligt både mulighed for samarbejde i deres stamklasse og med deres paralleklasse. Fælles forberedelse blandt lærerne er af stor betydning, idet lærerne ofte praktiserer fælles undervisning, hvor to lærere har slået deres klasser sammen.

Udover at eleverne gives mulighed for at samarbejde i egen stamklasse, med parallelklasse og på tværs af årgange, gives eleverne også mulighed for at samarbejde med personer og organisationer fra lokalsamfundet.

Skolens talentklasse for elever med særlige forudsætninger fra 4.-.7 klasse har senest udarbejdet planer for byfornyelse sammen med handelsstandsforeningen i byen, og skolens naturvidenskabelige talenthold for elever i 7.-8. klasse samarbejder med STX.

Undervisningen på skolen inddrager i mange fag og årgange det omkringliggende samfund, hvor kirker, bibliotek, teater, Zoo, skoven, kunstmuseum, solcelleanlæg, rensningsanlæg og andre lokale institutioner   bliver besøgt.  

 

Resultatet, udbyttet af undervisningen

Skolens elever viser tydelige tegn på at have arbejdet med frihed og folkestyre. Både som formelle færdigheder som måles og vejes ift. fagenes fælles mål og som vurderes ved afgangsprøverne. Samtidig, og ikke mindre vigtigt, er skolens kultur og dagligdag, omgangstone voksen–barn og barn–barn præget af gensidig respekt og accept.

Tegnene på udvikling er forskellige afhængigt af klassetrin, og visse færdigheder kræver en vis alder og modenhed. Der er dog ingen tvivl om, at eleverne kommer i mål ift. de opstillede kriterier.

 

Skolens samlede virksomhed og kultur

Skolens dagligliv rummer samarbejdsprocesser, beslutningsprocesser og værdidiskussioner, der hviler på demokratiske principper. Disse processer og diskussioner finder sted både mellem lærer og elever og mellem eleverne indbyrdes.

Elevrådet, som består af elever fra 3. – 9. klasse, danner ligeledes udgangspunkt for erfaringsbaseret demokratisk dannelse. Elevrådet mødes 3-4 gange årligt, og sidste år resulterede disse møder blandt andet i en formulering af en række ønsker til det fysiske miljø på skolen. Skolen var i stand til at imødekomme cirka 75% af ønskerne inden for en kort tidsperiode. Det er yderst tilfredsstillende på konkret vis at kunne demonstrere, at elevindflydelse ikke kun er et teoretisk begreb.

Omgangsformen på skolen hviler på, at der er plads til alle, og gensidig respekt og tolerance mellem lærer/pædagog og elever og mellem eleverne indbyrdes vægtes højt.