Børns ansvar i skolen:

Når elever på skolen laver en skade eller selv kommer ud for en skade, følger skolen den regel, som kaldes den almindelige erstatningsregel. Reglen fastslår,at har eleven lavet en skade ved en handling eller en undladelse, der kaldes uagtsom (handlet skødesløst) eller forsætlig (lavet skade med vilje), så er eleven ansvarlig.

Ovenstående betyder, at hvis en elev fx spiller bold og kommer til at smadre et vindue, så er skolen i sin ret til at kræve erstatning af eleven og dens forældre. Normalt bliver de skader, som skoleelever laver, overgivet til forældrenesindbo-ansvarsforsikring, der også dækker børns ansvar.

 

Uheld på skolensområde:

Mange elever har i dag mobiltelefoner, bærebare computere eller andre værdifulde ting med i skole. Det giver sjældent problemer, men som i resten af samfundet sker det desværre, at ting går i stykker, at de forsvinder eller bliver stjålet.

Sker der skader på eller tyveri af elevers ting på skolen, er det forældrenes indboforsikring ,der evt. dækker tabet.